Sådan gør du din webshop mere miljøansvarlig

Med den mængde papir som indgår i den daglige produktion hos en printvirksomhed, er det nemt at tænke, at disse virksomhedstyper kan have svært ved at være særligt miljørigtige.

Og det er også en nærliggende tanke, i lyset af at papir laves på bekostning af skovene, hvis ikke der er tale om ren genbrugspapir.

Typisk er printerpapir til hjemmeprintere meget ofte lavet af genbrugspapir. Men hvad med fotopapir, som har en behandlet overflade til at fremhæve den fotografiske kvalitet. Kan den type papir også laves miljørigtigt?

Og ja, heldigvis kan denne type papir i dag laves så det er syrefrit, uden klorin og med en bestand som består af 30% genbrugsmateriale. Samtidigt kan vi glæde os over at udviklingen går stærkt på området, sådan at vi i fremtiden kan forvente et 100% miljørent produkt.

Print firmaet Fotobog.nu, som er en dansk webshop, har løbende været opmærksom på miljøet, fordi der også samtidigt er god økonomi i det.

Virksomheden som tilhører fotoforretningen Click Silkeborg, modtager jævnligt produkter, hvor emballagen herfra gemmes og bruges til forsendelse af varer som skal ud af huset igen.

Samtidigt er der tilføjet et såkaldt drylap til produktion af fotoprint, for at undgå kemi.

LÆS OGSÅ Pas på miljøet: Tre tips, der hjælper dig i hverdagen

Der bruges stadigvæk kemi til fremkaldelse af analoge film, da det ikke kan lade sig gøre på andre måder, men selve produktionen af billedet på papir, er blevet optimeret via det nye drylap.

Gamle printere som bruger meget blæk, er også blevet udskiftet til nyere og mere miljørigtige maskiner, som samtidigt bruger væsentligt mindre strøm. En udskiftning som har positive fordele for både miljø og økonomi.

Derfor går både forretningslogik og miljøansvarlighed hånd i hånd, og giver god mening på alle måder. Og der skal ikke gøres meget, for at det kan have en stor positiv effekt globalt set.

Derfor har vi lavet en liste over nemme tiltag, som kan gøre din virksomhed og webshop mere miljøansvarlig

  1. Gem emballage du får ind i huset. Hvis det er rent, kan det nemt genbruges til varer som skal ud af huset igen. Og så sparer du samtidigt penge ved at du ikke skal ud og købe forsendelsesemballage.

 

  1. Bruger du maskiner som er dyre i drift og samtidigt bruger meget strøm, så regn på hvor stor besparelse der kan være i at udskifte disse. Tit ser man at besparelsen kan tjene en ny maskine hjem, inden for 1 til 2 år.

 

  1. Lav plads til at sortere affald i 3 kategorier: Brændbart (Restaffald som madvarer, beskidt papir mv.), Pastik og Pap. Det er nemt at gøre, og kan have stor betydning for genbrug.

 

  1. Sluk computerskærme når du ikke arbejder ved dem, og sluk for lys i lokaler du ikke opholder dig i . Computere kan være nødvendige at holde kørende. Men hvis du ikke sidder og arbejder ved dem, kræver det kun et tryk på en knap for at slukke skærmen.

 

  1. Bruger du meget papir i din virksomhed, så er genbrugspapir meget nemt at få fat i. Men hvis du bruger særligt papir, så kan du gå efter at det er FSC mærket. Det sikrer at der ikke fælles mere træ for papirets skyld, end skoven kan nå at reproducere.

 

Sidst men ikke mindst: Hæld din kaffe i en termokande. En kaffekande som står og holdes varm af en kaffemaskine, bruger så meget strøm at det kan koste din virksomhed op til 2000.- kr om året, hvis kaffemaskinen skal holde 1 kande kaffe varm dagligt.

LÆS OGSÅ Sådan gør du din smartphone mere miljøvenlig

Related posts

Leave a Comment