Her er de mest bæredygtige biler i 2017

Det er gået de færrestes næser forbi, at vi står overfor en gevaldig klimakrise. Den globale opvarmning fortsætter med eksponentiel hast, og Indlandsisen smelter som aldrig før. Alligevel fortsætter amerikanerne med at udlede utrolige mængder af CO2, når de blandt andet kører rundt i deres pickup trucks, der går 2 kilometer på literen.

Det er derfor op til os europæere, i samlet flok, at trække den modsatte vej. Vi må finde bæredygtige og klimavenlige løsninger i vores hverdag. Dette kan vi for eksempel gøre ved at vælge en bæredygtig bil. Og selvom den klimavenlige tankegang, er en som vi skal have i fælleskab, så starter det hele, hvor kliché det så end må lyde, med dig selv. Derfor får du her et par af 2017 mest bæredygtige biler. Forhåbentligt kan det få dig til at overveje at hoppe på den grønne bilbølge.

Elbilen med rækkeviddeforlænger BMW i3 REX

Bilen har en elmotor, der yder 170 hestekræfter baghjulstrukken, og en benzindrevet generator, der kan lade batteriet op, hvis det løber tør, mens man er ude og køre. Bilen har en rækkevidde på mellem 150 og 190 kilometer. Efter batteriet er tomt, går bilen i ECO-mode, og her kan den ikke generere strøm nok til at køre mere end 90 kilometer i timen. i3 har en meget lille venderadius, og er dermed aldeles velegnet til kørsel i byen. Til gengæld er den ikke velegnet til lange ture, da dens benzinmotor kun er på 9 liter. Prisen ligger på 349.000 kroner.

  • Forbrug: 166,7 km/l (eu-norm (el/benzin ).
  • CO2 pr. km: 13 gram.
  • Grøn ejerafgift: 310 kr. halvårligt.

LÆS OGSÅ Sådan gør du din næste ferie mere bæredygtig

Hybridbilen VW Golf GTE

Denne folkevogn har fået rigtigt meget ros for brugervenlighed. Dens kombination af el og benzin-motor, fungerer upåklageligt. Bilen yder 150 hestekræfter forhjulstrukken. Golfens benzinmotor er en 1,4 liters TSI. Du kan vælge om bilen skal køre på ren el, ren benzin, eller om elmotoren skal booste benzinmotoren. Dette vælges ved at trykke på GTE, eller sportsknappen, hvad det egentligt er.

Kører du på ren el, er rækkevidden dog kun sølle 30 kilometer, og bilen har kun en topfart på 130 kilometer i timen, så nogen racerbil er det ikke. Dog er den med sportsknappen nede ret kvik i optrækket, og den kan gå fra 0-100 på 7,6 sekunder. Bilen kan også lade sig selv op under kørsel. Det kan du gøre ved at køre på benzin, og samtidig vælge optankning, på den måde går noget af benzinforbruget til at tanke batteriet op. Selvom det får bilen til at køre kortere på literen, så er det bedre for miljøet. Prisen ligger på 426.000 kroner

  • Forbrug: 66,7 km/l (eu-norm el/benzin).
  • CO2 pr. km: 35 gram.
  • Grøn ejerafgift: 310 kr. halvårligt.

Kongen af moderne biler Tesla S

Det er efterhånden alment anderkendt, at ingen biler måler sig med Teslaen. Deres model S kan gå fra 0-100 på kun 2,7 sekunder, og vælger du den helt gode model, P100D, så får du en rækkevidde på en optankning, der er i omegnen af 800 kilomter. Bilen har desuden automatpilot på motorvejen, så du behøver ikke engang selv at styre. Rent udseendemæssigt er det også en majestætisk skabning, der altid får fodgængere til at vende sig efter den, og andre billister til at sukke misundeligt. Bilen yder op i mod svimlende 765 hestekræfter Deres model S75 kostede inden de nye bilafgifter 950.000 kroner, men er nu faldet 200.000 kroner, og koster derfor kun 770.000,-

LÆS OGSÅ Vælg et miljøvenlig kontor og bil

Få råd til at skifte ud

Selvom det kan være fristende at skifte ud til en af disse biler, som både ligner og lyder som noget fra fremtiden, så kan det være dyrt. Det er dog en investering, som vil komme dig til gode, både fordi du sparer miljøet for en masse gift, og fordi disse biler, har en langt lavere afgift og udgift en almindelige biler. Hvis du i øjeblikket ikke kan finde pengene, så tøv ikke med at få dig en kassekredit. Så kan både din og klodens fremtid være sikret.

Related posts

Leave a Comment