Kampen om klodens knappe ressourcer

Intelligensforskning er godt mediestof ikke mindst hvis der optræder kontroversielle spekulationer om f.eks. køn eller race. Forleden kunne Information og en række andre nyhedsmedier fortælle om en skotsk undersøgelse, der viser, at førstefødte har en højere IQ end deres mindre søskende. 

Det er dog ikke den, det skal handle om her, men derimod en afledt artikel i Information, hvor den aktuelle IQ-historie peppes op med lidt kontroversielt stof. Ved at fremdrage bogen IQ and the Wealth of Nations kan man nemlig kaste noget raceteori i puljen og tilmed introducere en tidstypisk nytteværdi-vinkel: En høj IQ er penge værd. Som bogens finske forfatter, Tatu Vanhanen, er citeret for at sige til Information:

I kampen om klodens knappe ressourcer, har de intelligente nationer større succes end de mindre intelligente. De individer og personer, som er bedst til at tilpasse sig de miljømæssige omstændigheder, har større chance for succes. Forskellen i IQ forklarer i vid udstrækning forskellen mellem rige og fattige lande.

Den amerikanske forsker Richard E. Dickerson har regnet videre på bogens datamateriale og når til den konklusion

[] at en gennemsnitlig forhøjelse på 10 IQ-point vil resultere i en fordobling af bruttonationalproduktet.

At  IQ and the Wealth of Nations har mere end 10 år på bagen og fra adskillige sider betegnes som decideret uvidenskabelig, undlader artiklen at nævne. Kritikken af bogen opsummeres i stedet således:

Bogen IQ and the Wealth of Nations er kontroversiel og er blevet mødt med stor skepsis, fordi den sandsynliggør en genetisk betinget racemæssig forskel i den gennemsnitlige IQ.

Bogen har mødt modstand på grund af sit kontroversielle indhold, må vi forstå. Forfatteren Tatu Vanhanen sætter trumf på:

Jeg tror, at det handler om Anden Verdenskrig og Hitlers racepolitik. Naturligvis må man tage afstand fra Hitlers forstyrrede racedoktriner, men den skarpe modreaktion har ført til en forestilling om, at der ikke kan være nogen signifikant intellektuel forskel mellem de enkelte nationer og racer. Og at det er upassende bare at tale om eventuelle forskelle.

Aha, nazismen har sat raceteorier i dårligt lys, og det er grunden til, at folk tager afstand fra bogen. Det skal nok være rigtigt, at mange – og efter min mening med god ret – nærer en sund skepsis over for forskning i raceforskelle, men det ændrer nu ikke på det faktum, at bogens mange kritikere anfægter dens videnskabelige metode såvel som dens teoretiske argumentation. Her er en Wikipedia-oversigt over kritikkenog her en kort artikel af den tyske forsker Thomas Volken, som på overskuelig og saglig vis opsummerer kritikpunkterne.

På trods af bogens angivelige metodemæssige mangler når det gælder IQ-sammenligningen på tværs af nationer, lader der til at være bred enighed blandt forskere om, at IQ og velstand i store træk følges ad på individ- såvel som samfundsplan. Lad os derfor antage, at bogens grundpræmis er korrekt, og der rent faktisk er en positiv sammenhæng mellem befolkningernes IQ og landenes BNP. Det bringer os videre til det egentligt problematiske, nemlig spørgsmålet om årsagssammenhænge.

Når man på baggrund af den observerede sammenhæng konkluderer, at høj IQ medfører høj velstand, har man nemlig gjort sig skyldig i den elementære logiske fejlslutning, at en korrelation indebærer en årsagssammenhæng. At det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, vil man let kunne overbevise sig om ved f.eks. at betragte eksemplet med pirater og global opvarmning. Hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at et lands gennemsnitlige IQ påvirker dets velstand, er det naturligvis en anden sag, men at dømme efter Informations artikel er korrelationen det eneste argument.

Det er almindeligt anerkendt, at en væsentlig del af IQ-værdien kan tilskrives miljømæssige faktorer. I Informations artikel nævnes som eksempler ressourcer i familien, sproglig stimulering, infektioner og miljøgifte. Sådanne faktorer forklarer den tidligere nævnte forskel på søskendes IQ og er også årsag til, at den gennemsnitlige IQ i den vestlige verden er steget stødt gennem det sidste halve århundrede. At spekulere i at øge BNP ved at maksimere befolkningens gennemsnitlige IQ giver da også kun mening, hvis man anerkender, at IQ til en vis grad lader sig forme af omgivelser og opvækstvilkår (med mindre man da påtænker at indføre avlsprogrammer).

Men her bliver paradokset tydeligt, for hvis man anerkender, at miljøet er væsentligt bestemmende for et menneskes IQ, har man så ikke netop sandsynliggjort den omvendte årsagssammenhæng? Altså at individers og samfunds grad af økonomisk overskud påvirker IQ-værdien og ikke omvendt? Eller blot at IQ og velstand påvirkes af de samme baggrundsvariable i form af sociale faktorer som opvækstvilkår og uddannelsesbaggrund?

Det er selvsagt vanskeligt at udrede sådanne komplekse årsagssammenhænge, da forløbet af et menneskeliv ikke lader sig underkaste kontrollerede eksperimenter, så vi bevæger os i høj grad i et område af spekulationer og kvalificerede gæt. At fastslå at IQ er bestemmende for BNP uden anden indikation end en korrelation er ikke blot uvidenskabeligt det er også den mindst oplagte forklaring på den observerede sammenhæng, når man tager den eksisterende viden om IQ i betragtning.

Jeg vil ikke afvise, at der findes gode argumenter for den påståede årsagssammenhæng, men de er ikke dukket op i min søgen. Og Information stiller end ikke spørgsmålet.

Related posts

Leave a Comment